Metasproglige samtaler og elevers arbejde med sprogs opbygning kan være en kilde til sproglig udvikling og i særdeleshed skriftsprogskompetencer. Et aktuelt nationalt forskningsprojekt sætter fokus på grammatikundervisning i og på tværs af skolens sprogfag: Projektet Gramma3 har inspireret til et temanummer af Viden om Literacy om grammatik i kontekst.
Debra Myhill fremhæver i sin indledende artikel, at det handler om at gentænke grammatikken som valg. Gramma3-projektet viser, at det meningsfulde grammatiske valg kræver, at elever forholder sig til den tekst og kontekst, som grammatikken optræder i. Begrebet grammatik behøver ikke at konnotere autoritær pædagogik og et formelt sprogsyn - et bud på en tidssvarende grammatikundervisning er en kontekstualiseret grammatikundervisning. Gramma3-projektet formidles i en række artikler i første del af Viden om Literacy nr. 27.
I anden del af temanummeret sættes grammatikundervisning i et endnu bredere perspektiv af både danske og norske bidragsydere: Flere artikler diskuterer, hvordan tværsproglig eller translanguagingpædagogik kan sættes i spil med inddragelse af elevernes sproglige repertoirer eller klassens selvopfundne sprog. Vi får eksempler på, hvordan en SFL-baseret tilgang kan klæde elever på til at skrive litterære tekster på tværs af sprogfag. Og sidst men ikke mindst præsenteres undersøgelser af læreres respons på grammatik i elevers tekster, og vi får indblik i grammatikundervisning i franskfaget.
Alle artikler kan downloades (pdf) nedenfor.
Hent viden om literacy
Hent de enkelte artikler
Introduction: Rethinking grammar – as choice
Af Debra Myhill
Historically, the teaching of grammar has been concerned with accuracy and correct linguistic forms, and repeated studies have indicated that such teaching has no impact on the quality of students’ writing. Our own research has taken a different stance, conceiving of grammar as concerned with effectiveness and the function of different linguistic choices.
Gramma3-projektet 2018 - 2019
Af Mette Vedsgaard Christensen, Lene Storgaard Brok og Kristine Kabel
Artiklen er fagfællebedømt. Hvordan praktiseres grammatikundervisning i grundskolens tre største sprogfag, dansk, engelsk og tysk? Og hvordan kan denne undervisning udvikles? Det er forskningsspørgsmålene i Gramma3-projektets undersøgelse. En forskergruppe på 14 forskere og vidensmedarbejdere fra VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Nationalt Videncenter for Læsning og DPU, Aarhus Universitet har over en periode på to år undersøgt og eksperimenteret med grammatikundervisning i udskolingens tre største sprogfag. Spørgsmålene er blevet undersøgt i to delstudier med hver deres metodologi. Nærværende artikel introducerer det samlede Gramma3-projekt, formidler fund fra første del og skal læses som baggrund for de øvrige artikler i Viden om Literacy nr. 27, der går i dybden med nogle af de særligt interessante fund fra projektets anden del.
Kontekstualiseret grammatikundervisning – hvad er det?
Af Kristine Kabel og Kirsten Bjerre
Artiklen er fagfællebedømt. I denne artikel præsenteres, hvordan kontekstualiseret grammatikundervisning er blevet bestemt og udviklet i Gramma3, både i dialog med anden forskning og med afsæt i projektets aktuelle klasserumsobservationer fra udskolingen i Danmark. Fokus i denne artikel er rettet mod undervisning i dansk og tysk, og mod hvordan der kan trædes nye og delvist fælles veje i grammatikdidaktikken i disse fag og i skolens øvrige sprog- og kulturfag. Artiklen giver konkrete eksempler fra to klasserum og i særdeleshed indblik i et teoretisk grundlag for kontekstualiseret grammatikundervisning. Derudover peges på nogle af de udfordringer, som er trådt frem i Gramma3: At undervise kontekstualiseret medfører en kompleksitetseksplosion, der for læreren er svær at takle i momentet, ligesom fælles undersøgende klassesamtaler om sprog kan være udfordrende, fordi de er uvante.
Tværfagligt samarbejde om kontekstualiseret grammatikundervisning
Af Hanne Møller
Artiklen er fagfællebedømt. Artiklen har fokus på kontekstualiseret grammatikundervisning fra et lærerdeltagelsesperspektiv. Jeg undersøger et tværfagligt samarbejde mellem tre sproglærere med tre forskellige sprogfag og fire UC1-facilitatorer om udvikling af denne tilgang til grammatikundervisning. I artiklen bestemmer jeg først de tre fags typiske tilgange til grammatikundervisning som ’forestillede verdner’. Lærernes tilgang til grammatikundervisning identificeres herefter, og endelig analyserer jeg, hvilke deltagelsesmønstre en af lærerne, som ikke i forvejen har en orientering mod kontekstualiseret grammatikundervisning, udvikler i samarbejde med de øvrige deltagere i forløbet.
Hvordan kan tværsproglighed i grammatikundervisningen se ud?
Af Mette Vedsgaard Christensen, Kathrin Bock og Ida Gyde Hansen
Artiklen er fagfællebedømt. I denne artikel ser vi nærmere på et bestemt aspekt af Gramma3-eksperimenterne: tværsproglighed i grammatikundervisningen i udskolingens sprogfag. Vi redegør for, hvordan tværsproglighed kan komme til udtryk i grammatikundervisningen, og hvordan lærerne forstår og opfatter den. Artiklen er skrevet på baggrund af data fra gennemførelsen af to undervisningsforløb, der blandt andet skulle afprøve et tværsprogligt perspektiv. Afslutningsvis diskuterer vi, hvilke udfordringer og potentialer et tværsprogligt perspektiv rummer for udvikling af nye måder at undervise i grammatik på i skolens sprogfag. Artiklen bidrager således både med nye indsigter i, hvad grammatikundervisning i udskolingens sprogfag kan være, og hvordan et tværsprogligt perspektiv kan tage sig ud og forstås i praksis.
’Der er et kæmpe forfelt her’
Af Inger Maibom og Grete Dolmer
I artiklen præsenteres et Gramma3-eksperiment med en kontekstualiseret grammatikundervisning og tilhørende uddrag af data fra et forløb gennemført i danskfaget i en 6. klasse. Vi er særligt optaget af de potentialer og udfordringer, der kommer til udtryk, når lærer og elever samtaler om sprog og sprogbrug både i trykte fagtekster og elevers skrevne tekster i danskundervisningen.
Klassesamtaler i grammatikundervisningen
Af Mette Vedsgaard Christensen
Artiklen er fagfællebedømt. Klassesamtaler om grammatik fyldte ikke ret meget i datamaterialet i Gramma3-projektet (Kabel et al., 2019). Det gjaldt især i dansk- og engelskundervisning. I stedet tog grammatikundervisningen i de undersøgte klasser ofte form som individuelle aktiviteter. Aktiviteter, som tog udgangspunkt i (evt. digitale) læremidler, og altså uden mulighed for at drøfte, diskutere og argumentere for løsninger og hypoteser, og uden mulighed for at bruge metasproget aktivt. Samtidig viser studier en sammenhæng mellem klassesamtaler om grammatik og sprog og elevers sproglige færdigheder i modersmålsfaget (fx Myhill, 2018). Derfor blev rammesætning af klassesamtaler om grammatik og sprogbeskrivelse et centralt element i Gramma3-projektets eksperimenter. I denne artikel ser jeg nærmere på, hvad der karakteriserede de klassesamtaler om grammatik, som vi observerede i forbindelse med eksperimenterne, og jeg diskuterer samtalen i grammatikundervisningen med udgangspunkt i både mine fund og litteratur om emnet.
At vælge, forhandle og begrunde engelsk grammatik
Af Lilian Rohde
Grammatikundervisning skal sætte eleverne i stand til at blive selvstændige og kompetente sprogbrugere, som kan forstå og producere tekster på engelsk. Det sker ved, at eleverne lærer at vælge sprog og begrunde sproglige valg med grammatisk forståelse og metasprog. Denne artikel beskriver, hvordan engelsklærere kan udvikle denne form for grammatikundervisning. Den viser også, hvorfor det både er vigtigt og vanskeligt. Lærerne har brug for at udvikle egne metasproglige forståelser og begreber, ikke mindst på niveau over sætningen, de har brug for at udvikle konkrete praksisformer, der integrerer indhold og sproglig form på meningsfulde måder, og ikke mindst har de brug for at kende til former og indhold for metasproglige samtaler. Artiklen bygger på forskning fra Gramma3-projektet.
Den interaktive tavles potentialer i kontekstualiseret grammatikundervisning
Af Søren Vestergaard Riis
I denne artikel viser jeg, hvordan en kontekstualiseret grammatikundervisning konkret kan se ud, når en interaktiv tavle er tænkt ind i didaktikken. Tavlen kan tilføre noget nyt til grammatikundervisningen, når den er i hænderne på en lærer, der har sikker forståelse af både grammatik og teknologi.
Grammatikkundervisning med utgangspunkt i elevenes flerspråklighet
Af Sofie Emilie Holmen
I denne artikkelen vil jeg vise noen funn fra det pågående forskningsprosjektet Flerspråklighet i grammatikkundervisningen. Dette er et aksjonsforskningsprosjekt i norsk videregående skole (tilsvarende dansk ungdomsuddannelse) der de ulike språkene elevene behersker, blir brukt som ressurs i grammatikkundervisningen i norskfaget. Det å sammenligne grammatikk på tvers av språk er en vanskelig øvelse for elevene, men samtidig kan det øke elevenes interesse for språk og grammatikk og gjøre dem mer språklig bevisste. Det kan også bidra til en mer positiv holdning til flerspråklighet i klasserommet.
Grammatikk og språklek i en språkheterogen elevgruppe
Af Anne Marit Vesteraas Danbolt
Artikkelen er fagfellevurdert. Artikkelen beskriver en utprøving i en språklig heterogen elevgruppe på andre trinn i grunnskolen i Norge, der elevene skapte et lekespråk og diskuterte grammatiske strukturer i det språket de laget. Formålet med denne utprøvingen var å øke elevenes metaspråklige bevissthet. Dataene er hentet fra aksjonsforskningsprosjektet Klasseromskulturer for språklæring, som var et ledd i følgeforskningen til Oslo kommunes innføring av felles læreplan i norsk fra 2005 (Danbolt & Kulbrandstad, 2008). Utprøvingen viste at elever og lærer i fellesskap kom fram til et lekespråk, og særlig var det livlig diskusjon rundt forslag til flertallsformer. Å konstruere et lekespråk har et stort potensial som lekende og utforskende arbeidsform, men det stiller også høye krav til lærerens egen grammatiske kompetanse.
Translanguaging – alle elevers læring i centrum
Af Anne Holmen og Helene Thise
Artiklen ser på flere sprog i skolens sprogfag og argumenterer for translanguaging som pædagogisk tilgang, der sætter elevens sprog og læring i centrum.
På tværs af sprog – med litteratur og grammatik i fokus
Af Kathrin Bock og Susanne Karen Jacobsen
I denne artikel viser vi med to konkrete eksempler, hvordan man kan tilrettelægge en tekst- og kontekstbaseret grammatikundervisning med udgangspunkt i litterære tekster, der udvikler elevers sproglige kompetencer på tværs af fagene dansk, engelsk og tysk. Undervisningseksemplerne er designet med afsæt i systemisk funktionel lingvistik (SFL), fordi det er en grammatik, der beskriver sprog som et kontekstafhængigt og kontekstskabende fænomen. Vi slutter af med et teoretisk blik på vores eksempler.
Grammatikkundervisning i franskfaget
Af Eva Thue Vold
Artikkelen er fagfellevurdert. I fremmedspråkdidaktikken er det en rådende oppfatning at eksplisitt grammatikkundervisning er nødvendig, også innenfor rammene av kommunikativ språkundervisning. Den norske læreplanen for fremmedspråk (Utdanningsdirektoratet, 2019) løfter fram de kommunikative ferdighetene som kjernen i faget, men anser grammatikk-kunnskaper som et nyttig verktøy for kommunikasjon. For å kunne fungere som et slikt verktøy, er det imidlertid viktig at grammatikkundervisningen er kontekstualisert og trekker linjer mellom grammatisk form på den ene siden og betydning og funksjon på den andre. I denne artikkelen ser vi nærmere på grammatikkundervisningen i franskfaget ved seks norske ungdomsskoler. Hvilken plass har grammatikken i faget, og i hvilken grad er grammatikkundervisningen kontekstualisert og kommunikativt orientert?
Læreres respons på syntaks i elevtekster
Af Ingebjørg Tonne
Artikkelen er fagfellevurdert. Lærerne gir mye effektiv respons på elevtekster i norsk skole. Men det kan se ut til at den mest vellykkede responsen de gir, ofte er knyttet til innhold, sjangerkrav eller rettskriving. Denne artikkelen handler om hvordan lærere gir respons på setningene til elevene, altså syntaktisk respons. Er denne responsen vellykket, i den forstand at mottakeren, altså eleven, forstår hva læreren mener i sin skriftlige respons, for eksempel med meldingen “Skriv kortere setninger”?
Grammatikk og feedback i lærerutdanningens skriveopplæring i engelsk
Af Michel Alexandre Cabot
Sentralt i artikkelen står spørsmålet om hvordan kunnskap om både grammatikk og feedback kan bli meningsfull i lærerutdanningens skriveopplæring i engelsk ved å fokusere på to nivåer: på et overordnet nivå i forhold til tilbakemeldingsmodaliteter (feedback modes) og tilbakemeldingstyper (feedback types) og på et underordnet nivå i forhold til finjustert, metaspråklig og tekstgrammatisk tilbakemelding. Først vil jeg kartlegge noen generelle utfordringer med forståelsen og bruken av grammatikkfeedback. Deretter beskriver jeg meningsfull grammatikkfeedback på både overordnet og underordnet nivå. Avslutningsvis vender jeg tilbake til de mange mulighetene lærerutdannere har til å designe meningsfull feedback på forskjellige nivå.
Illustrationer af grammatik i kontekst
Af Marie-Louise Vittrup Andersen
Billedkunstner Marie-Louise Vittrup Andersen har illustreret temaet Grammatik i kontekst i foto og collage.